Historie

Kendskab til tekstiler fra faders tid som uldkræmmer på den jyske hede, blev i 1922 startskuddet til virksomheden Niels Mikkelsens Trikotagefabrik A/S.

Niels Mikkelsens Trikotagefabrik A/S bygger på et fundament af sammenhold, familietraditioner og årelang erfaring i faget. Ambitionerne er at holde traditionerne i live, samt fortsat at kunne tilbyde klassisk, funktionelt og komfortabelt tøj i høj kvalitet.

I dag er Niels Mikkelsens Trikotagefabrik en del af JBS Textile Group. 

Den oprindelige systue

Her ses den oprindelige systue som lå i Ikast, Danmark. Her producerede Niels Mikkelsens Trikotagefabrik A/S alle færdigvarer i gamle dage. I dag er der kun meget få syersker i Danmark og derfor er produktionen i dag rykket til Østeuropa hvor vi producerer hoveddelen af vores produkter i Polen og Ukraine. 

JBS Textile Group

JBS Textile Group opkøbte i år 2022 Niels Mikkelsens Trikotagefabrik A/S og derfor er vi nu et datterselskab af JBS Textile Group. Dette giver en god synergi hvor vi kan vidensdele på tværs af virksomhederne.